Jeg er den yngste af tre brødre. Per er født i 1952, og Stig så første gang dagens lys i 1955.

Per er uddannet dyrlæge, og er i dag en del af Dyrlægerne i Himmerland – en af Danmarks største dyrlægepraksis’er. Han er efter nogle år rundt omkring i Jylland flyttet tilbage til Hobro. Han er gift med Birgit Nørgaard, og sammen har de børnene Thomas og Astrid. Birgit er opvokset i Gunderup, 15 km nordvest for Hobro.
Stig er læge, og har hele sit voksenliv boet i Aarhus. Han er gift (tror vi nok) med Britta Laustsen, og sammen har de Bertil og Laurits. Britta er født og opvokset i Horsens.













