{"id":2,"date":"2016-05-10T03:48:21","date_gmt":"2016-05-10T03:48:21","guid":{"rendered":"http:\/\/wp452m.a10-52-158-154.qa.plesk.ru\/wordpress\/?page_id=2"},"modified":"2017-03-05T12:49:53","modified_gmt":"2017-03-05T12:49:53","slug":"sample-page","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ladenfuss.dk\/?page_id=2","title":{"rendered":"Bjerge p\u00e5 cykel"},"content":{"rendered":"

En sk\u00f8n august formiddag p\u00e5 toppen af Col de Galibier i 2011 stod Bruno og jeg i fuld MC-dress og n\u00f8d os selv, udsigten og livet. Vi var endnu engang p\u00e5 MC tur rundt i Alperne, og i \u00e5r havde v\u00e6ret en s\u00e6rlig god \u00e5rgang.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Col de Galibier, Aug. 2011<\/figcaption><\/figure>\n

Bortset fra os var bjerget t\u00e6t p\u00e5 \u00f8de. Men et stykke nede af bjerget mod Valoire kunne vi ane en enlig cyklist p\u00e5 vej op. Det viste sig 5-10 minutter senere at v\u00e6re en veltr\u00e6net mand omkring 50 \u00e5r \u2013 nok lidt over.<\/p>\n

Da han tr\u00e5dte de sidste h\u00e5rde tr\u00e5d ind p\u00e5 parkeringspladsen og klikkede ud af pedalerne, var det smil, der bredte over hele hans hoved, s\u00e5 fyldt med tilfredshed og gl\u00e6de, at min umiddelbare reaktion var at sige til Bruno, at n\u00e6ste gang jeg stod p\u00e5 toppen af Galibier, ville jeg g\u00f8re som cyklisten \u2013 selv tr\u00e6de cyklen op.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Col de Galibier, Aug. 2011<\/figcaption><\/figure>\n

Bruno var straks med p\u00e5 ideen, men var som altid ogs\u00e5 realistisk: \u201dVi g\u00f8r det om tre \u00e5r – det er ikke noget, man sp\u00f8ger med\u201d. S\u00e5 snakkede vi ikke s\u00e5 meget mere om det.<\/p>\n

Godt hjemme igen fik jeg fortsat flashback til oplevelsen p\u00e5 toppen af Galibier. I mange \u00e5r havde jeg l\u00f8bet \u2013 indimellem meget og langt. Men p\u00e5 det seneste var jeg begyndt at blive lidt tr\u00e6t af l\u00f8beriet. I stedet var jeg begyndt at starte hver dag med 20 minutters ret h\u00e5rd cykling p\u00e5 min motionscykel. Det var blevet en fast del af mine hverdags morgener, og havde efterh\u00e5nden v\u00e6ret det i over 7 \u00e5r. S\u00e5 grundformen var OK.<\/p>\n

N\u00e5r Bruno og jeg snakkede sammen, kunne vi begge m\u00e6rke, at tanken om at cykle til toppen af Galibier var blevet en udfordring, vi var n\u00f8dt til at realisere.<\/p>\n

\"Klar<\/a>
Klar til Col de Galibier, Juli 2014<\/figcaption><\/figure>\n

Bruno havde cyklet i mange \u00e5r \u2013 helt fra han var i 20-erne. Men for mig var det helt nyt land, og jeg skulle f\u00f8rst til at l\u00e6re at k\u00f8re p\u00e5 en rigtig racercykel. Og det startede selvf\u00f8lgelig med, at jeg i for\u00e5ret 2012 k\u00f8bte min nye cykel. Det blev en Bianchi<\/strong> i r\u00f8d, sort og hvid. En matchende stram polyester dragt blev ogs\u00e5 k\u00f8bt, og det var i sig selv en speciel oplevelse at smyge den p\u00e5. Heldigvis syntes Lise, at jeg s\u00e5 OK ud.<\/p>\n

Det blev herefter en fast del af fridagene, at jeg skulle ud og trille rundt p\u00e5 det sydlige Mols. Det er et perfekt cykelterr\u00e6n, og det viste sig, at jeg godt kan lide den form for motion. P\u00e5 Mols kan en tur p\u00e5 mellem 60-90 km rent faktisk give 6-700 h\u00f8jdemeter. S\u00e5 det lugtede da lidt af fisk.<\/p>\n

I april 2013 var jeg s\u00e5 for f\u00f8rste gang afsted til rigtige bjerge. Sammen med Lise og to gode venner tog vi en uge til Mallorca<\/strong>. Her skulle jeg cykle, medens de andre ville vandre.<\/p>\n

Jeg lejede en cykel, og snakkede med cykelmanden om, hvilke ture jeg skulle pr\u00f8ve. Og han var ikke i tvivl. Hvis jeg for alvor ville pr\u00f8ve mig selv af, s\u00e5 var turen \u201dSa Calobra Return<\/strong>\u201d det ultimative.<\/p>\n

\"Profilen<\/a>
Profilen p\u00e5 Sa Calobra Return, Mallorca<\/figcaption><\/figure>\n

Turen g\u00e5r fra Puerto Soller<\/strong> op over Mallorcas h\u00f8jeste bjerg, Puig Major<\/strong>, og ned til vandkanten i Sa Calobra. Herfra er man n\u00f8dt til at k\u00f8re den samme tur tilbage, da der ikke er andre veje fra Sa Calobra. Alt i alt en tur p\u00e5 omkring 75 km og lidt over 2.000 h\u00f8jdemeter. Men jeg skulle s\u00e5 yderligere de 10 km fra Deia, hvor vi boede, ned til Puerto Soller \u2013 og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 tilbage.<\/p>\n

\"Nedk\u00f8rslen<\/a>
Nedk\u00f8rslen til Sa Calobra, Mallorca 2013<\/figcaption><\/figure>\n
\"Nedk\u00f8rslen<\/a>
Nedk\u00f8rslen til Sa Calobra, Mallorca 2013<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 den samlede tur endte p\u00e5 95 km og over 2.400 h\u00f8jdemeter. Selve Sa Calobra stigningen er ret spektakul\u00e6r. Turen ned\u00a0er helt vild – masser af skarpe og stejle h\u00e5rn\u00e5lesving. Og rigtigt mange busser, der har sv\u00e6rt ved at komme rundt. Turen op er vild p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/p>\n

I april er der forholdsvist koldt oppe p\u00e5 toppen. Den dag jeg var af sted, var der kun omkring 5C p\u00e5 Puig Major. Jeg havde helt klart ikke ordentligt t\u00f8j med og alt for lidt mad\u2026<\/p>\n

Jeg havde aldrig pr\u00f8vet at v\u00e6re s\u00e5 fysisk tr\u00e6t, som da jeg efter 5\u00bd time kom hjem. Det var helt vildt. Men p\u00e5 den anden side, s\u00e5 var det faktisk ogs\u00e5 en tur med n\u00e6sten lige s\u00e5 mange h\u00f8jdemeter, som Galibier og Telegraph tilsammen, plus omkring 25 ekstra kilometer. S\u00e5 det var OK at v\u00e6re tr\u00e6t. Og jeg havde jo gennemf\u00f8rt…!<\/p>\n

\"Mig,<\/a>
Mig, Herluf, Per, Bruno og Tommy. Juni 2014<\/figcaption><\/figure>\n

Bruno og jeg var begyndt at snakke om vores plan med flere andre, og det viste sig hurtigt, at der var mulighed for at en del flere ville v\u00e6re med. Blandt dem var Lises bror Per, hans gode ven Tommy samt min gode ven Herluf. Derudover var Maj og hendes k\u00e6reste Rasmus ogs\u00e5 ret interesserede.<\/p>\n

Undervejs var vi en flok ude at k\u00f8re “En for\u00e5rsdag p\u00e5 Heden<\/strong>” – 100 km gennem plantagerne omkring Herning. En fjerdedel af vejen er p\u00e5 grusvej. Det var en fin tur, men jeg punkterede 2 gange indenfor en kilometer halvvejs i l\u00f8bet. Det spolerede tiden. Og de sidste 15 km trak jeg en anden rytter gennem Hernings bl\u00e6stramte opland. Det var god tr\u00e6ning at skulle tr\u00e6kke sig selv og en mere p\u00e5 et tidspunkt, hvor det ikke l\u00e6ngere er sjovt!<\/p>\n

Igennem 2012 og det meste af 2013 snakkede jeg med omkring 20 interesserede, og da jeg indkaldte til det f\u00f8rste egentlige f\u00e6lles planl\u00e6gningsm\u00f8de i efter\u00e5ret 2013 var der 14 seri\u00f8se deltagere. Vi gik i gang med at tr\u00e6ne og planl\u00e6gge selve turen. Desv\u00e6rre faldt nogle fra over de n\u00e6ste m\u00e5neder, men vi endte med at v\u00e6re 7 st\u00e5lsatte cyklister.<\/p>\n

Med s\u00e5 mange deltagere var der pludselig tale om et st\u00f8rre logistisk arbejde, ikke mindst da det vidste sig, at en del familie ogs\u00e5 ville med.<\/p>\n

Vi fik lejet et hus i Valoire<\/strong>, hvor hele holdet \u2013 som p\u00e5 det tidspunkt var blevet til 15 personer \u2013 kunne bo. Vi var 7 cyklister, og resten ville fordele sig i tre biler og fungere som servicevogne under hele etapen.<\/p>\n

Dagen oprandt, og vi begav os til bunden af Col de Telegraph.<\/p>\n

\"Profilen<\/a>
Profilen for Col de Telegraph og Col de Galibier.<\/figcaption><\/figure>\n

For mig selv gik det rigtigt godt indtil vi var omkring 6-7 km oppe af Col de Galibier. Her begyndte min mave at krampe. Det tvang mig til at lave et par stop, hvor jeg m\u00e5tte st\u00e5 af cyklen. Min egen teori var, at jeg havde spist for mange energibarer de f\u00f8rste to timer. Det var helt grotesk, for min erfaring fra min maraton tr\u00e6ning var pr\u00e6cist, at jeg ikke skal indtage alt for meget sukker undervejs. Alligevel havde jeg valgt at spise en “Rawbite<\/strong>” for hver halve time.<\/p>\n

Resultatet var, at jeg var sidste mand<\/strong> p\u00e5 toppen. Ikke lige den fede oplevelse. Men op kom jeg da, og de andre var s\u00e5 flinke at vente med at tage gruppebilledet indtil jeg ankom…<\/p>\n

\"De<\/a>
De 7 seje cyklister p\u00e5 toppen. August 2014<\/figcaption><\/figure>\n

Det nagede mig i den grad, at det ikke var g\u00e5et bedre. S\u00e5 dagen efter, hvor de fleste tog en slapper, tog jeg turen igen<\/strong>. Denne gang kun med rigeligt vand og en enkelt bar i baglommen. Her lykkedes det mig at k\u00f8re hele turen uden problemer og uden et eneste stop undervejs.<\/p>\n

\"Anden<\/a>
Anden gang op af Col de Galibier. August 2014<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 toppen var tilfredsstillelsen en helt anden. Jeg tror mit smil mindende om det, ham den enlige cyklist havde vist tre \u00e5r tidligere, og som havde startet hele balladen. Den store udfordring var klaret, og det var en fed fornemmelse<\/strong>.<\/p>\n

\"P\u00e5<\/a>
P\u00e5 toppen for anden gang. August 2014<\/figcaption><\/figure>\n
\"Selfie<\/a>
Selfie p\u00e5 toppen. Col de Galibier. August 2014<\/figcaption><\/figure>\n

Dagen efter var vi nogle stykker, der tog over og k\u00f8rte Alpe d’Huez<\/strong>. Det er jo en helt anden type stigning. Kortere, men med en mere j\u00e6vn og h\u00f8jere stigningsprocent. Der er ingen steder, hvor den flader ud og man kan f\u00e5 vejret igen. Til geng\u00e6ld er den kun omkring en tredjedel s\u00e5 lang som Galibier fra bunden af Telegraph. Se kort video fra de sidste 200 meter af Alpe d’Huez<\/a><\/p>\n

\"Alpe<\/a>
Alpe d’Huez er h\u00e5rd. August 2014<\/figcaption><\/figure>\n

Den aften smagte den franske mad og r\u00f8dvin ekstra godt. Her er hele det fantastiske hold til den afsluttende fest<\/strong>.<\/p>\n

\"Holdet<\/a>
Holdet er klar til fest. August 2014<\/figcaption><\/figure>\n

Siden er det blevet til yderligere en bjergtur i Dolomitterne<\/strong> sammen med Herluf. Det var i 2016, hvor vi tog livtag med nogle af de traditionelle Giro d\u2019Italia etaper, bl.a. Passo Durone, Passo Daone og Monte Bondone<\/strong>.<\/p>\n

\"Passo<\/a>
Passo Durone. August 2016<\/figcaption><\/figure>\n
\"Passo<\/a>
Passo Daone. August 2016<\/figcaption><\/figure>\n
\"Monte<\/a>
Monte Bondone. August 2016<\/figcaption><\/figure>\n

Det er fantastiske oplevelser hver gang. S\u00e5 nu m\u00e5 vi se, hvor l\u00e6nge det kan blive ved. Stigninger over 9-10 % er nok ved at v\u00e6re et overst\u00e5et kapitel. Men der findes jo ogs\u00e5 andre gode cykeloplevelser, fx i Danmark<\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En sk\u00f8n august formiddag p\u00e5 toppen af Col de Galibier i 2011 stod Bruno og jeg i fuld MC-dress og n\u00f8d os selv, udsigten og livet. Vi var endnu engang p\u00e5 MC tur rundt i Alperne, og i \u00e5r havde v\u00e6ret en s\u00e6rlig god \u00e5rgang. Bortset fra os var bjerget t\u00e6t p\u00e5 \u00f8de. Men et…Continue reading Bjerge p\u00e5 cykel<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26,"parent":42,"menu_order":4,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":175,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions\/175"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/42"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/26"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}