{"id":155,"date":"2017-01-14T13:16:38","date_gmt":"2017-01-14T13:16:38","guid":{"rendered":"http:\/\/ladenfuss.dk\/wordpress\/?page_id=155"},"modified":"2017-03-05T12:49:37","modified_gmt":"2017-03-05T12:49:37","slug":"back-to-africa","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ladenfuss.dk\/?page_id=155","title":{"rendered":"Back to Africa"},"content":{"rendered":"

I 2004 besluttede vi at bruge lidt penge p\u00e5 en s\u00e6rlig ferie. Julen og nyt\u00e5rsaften blev derfor fejret i Afrika. Vi var f\u00f8rst p\u00e5 8 dages safari i Kenya, og derefter havde vi 7 dages ren afslapning p\u00e5 Zanzibar.<\/p>\n

\"Landroveren
Kenya 2004 – med Mount Kenya i baggrunden<\/figcaption><\/figure>\n

Safarien blev gennemf\u00f8rt i en Land Rover med Elejcha (guide), Demitrius (kok) og Josef (chauff\u00f8r). De tre var hele foruds\u00e6tningen for vores gode oplevelser. De tog os en masse s\u00e6rlige steder hen, kunne svare p\u00e5 alle vores sp\u00f8rgsm\u00e5l om stort og sm\u00e5t, lavede alt vores mad i en uge, fortalte en masse r\u00f8verhistorier, og s\u00f8rgede for at vi hele tiden f\u00f8lte os sikre, uanset hvor langt ud i naturen vi kom, eller n\u00e5r vi undtagelsesvist var inde i nogle af byerne for at k\u00f8be ind. De optr\u00e5dte professionelt, og behandlede os som gode venner.<\/p>\n

\"Fra
Nairobi 2004 – Emil, Lise, Demitrius (kok), Josef (chauff\u00f8r), Maj og Elejcha (guide)<\/figcaption><\/figure>\n

Turen tog os bl.a. til Mount Kenya National Park, Lake Nakuru, Lake Naivasha og\u00a0Masai Mara National Park.<\/p>\n

\"Kenya
Kenya – Turen rundt i Land Roveren<\/figcaption><\/figure>\n

Nairobi<\/h2>\n

Vi ankom til Nairobi<\/strong> d. 17. december.\u00a0Lise havde rejst i Afrika kort efter hendes studentereksamen i slutningen af 70-erne. Men for os\u00a0andre tre var det hele meget overv\u00e6ldede. Nairobi\u00a0er en ret travl by med rigtigt mange mennesker, en uvant varme, nye dufte og utroligt mange andre ting\u00a0s\u00e5 totalt anderledes end\u00a0noget, vi havde pr\u00f8vet f\u00f8r.<\/p>\n

Efter planen ville vi blive samlet op af vort lille safariteam dagen efter. S\u00e5 vi havde et lille d\u00f8gn, hvor vi kunne pr\u00f8ve at komme lidt t\u00e6ttere p\u00e5, hvad det var for noget, vi var landet i. Vores base var Kenya Comfort Hotel<\/strong> lige midt i byen.<\/p>\n

\"Kenya
Kenya 2004 – Kenya Comfort Hotel i Nairobi<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fik cirklet lidt rundt i byen, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk syntes, det var ret sjovt. Der var et overv\u00e6ldende marked lige om hj\u00f8rnet, og masser af sm\u00e5 cafeer og spisesteder hvor vi kunne sidde og kigge. Der var selvf\u00f8lgelig hele tiden folk, der fors\u00f8gte at lokke nogle penge fra os, enten ved at ville s\u00e6lge os underlige souvenirs,\u00a0snacks, billig elektronik eller ved simpelthen af bede om penge. Men generelt var folk smilende og hj\u00e6lpsomme, og vi kunne ogs\u00e5 f\u00e5 lidt l\u00e6ngere snakke med enkelte. Om aftenen\u00a0fik vi aftensmad p\u00e5 hotellet, og gik alle tr\u00e6tte i seng.<\/p>\n

\"Nairobi
Nairobi 2004 – V\u00e6relset p\u00e5 Kenya Comfort Hotel<\/figcaption><\/figure>\n

Dagen efter var vi sp\u00e6ndte p\u00e5 at m\u00f8de vort safariteam. Og endelig kom Land Roveren rullende op foran hotellet.<\/p>\n

\"Nairobi
Nairobi 2004 – Land Roveren pakkes, med en del interesse fra politiet…<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 turen ud af Nairobi fik vi et godt indtryk af, hvordan byen rummer alt fra lige fra det mest ynkelige slum, over forretnings- og industriomr\u00e5der\u00a0til utroligt fornemme og meget velbevogtede rigmandskvarterer.<\/p>\n

Efter omkring\u00a0to timers k\u00f8rsel var vi endelig ude p\u00e5 landet. Og bedst som vi alle begyndte at nyde turen og det smukke land, fik Land Roveren \u00e5nden\u00f8d og begyndte at koge over. S\u00e5 m\u00e5tte Joseph for f\u00f8rste gang ud og vise sine s\u00e6rlige evner.<\/p>\n

\"To
To timer mod \u00f8st fra Nairobi – f\u00f8rste servicecheck…<\/figcaption><\/figure>\n
\"Joseph
Joseph var helt rolig – “Just needs some water”<\/figcaption><\/figure>\n

Nanyuki Country Club – Mount Kenya<\/b><\/h2>\n

F\u00f8rste m\u00e5l var Nanyuki Country Club<\/strong> p\u00e5 kanten af Rift Valley ved foden af Mount Kenya. Her fik vi en fin lille bungalow i det meget smukke parkomr\u00e5de.<\/p>\n

\"Nanyuki
Nanyuki 2004 – Vores fine bungalow i parken<\/figcaption><\/figure>\n

Sammen med Elejcha gik vi en 5-6 timers tur op ad de nederste omr\u00e5der af Mount Kenya<\/strong>. Vi kunne hele tiden se spor efter elefanter, og Elejcha var meget opm\u00e6rksom p\u00e5, at vi ikke pludselig skulle komme for t\u00e6t p\u00e5 de store dyr. Han var ikke tryg ved et eventuelt m\u00f8de.<\/p>\n

\"Mount
Mount Kenya National Park 2004 – vandretur over elefantforhindringer<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Mount Kenya National Park 2004 – elefant drikkested<\/figcaption><\/figure>\n

Vi kom forbi sm\u00e5 beboede hytter og bes\u00f8gte omr\u00e5dets lille skole, hvor vi blev vist rundt af to af l\u00e6rerne og pedellen. De var meget im\u00f8dekommende, og vi havde heldigvis taget noget blyanter og lidt forskellige andre ting med, som de kunne bruge.<\/p>\n

\"Mount
Mount Kenya National Park – sm\u00e5 hytter i en fantastisk smuk natur med Mount Kenya i baggrunden<\/figcaption><\/figure>\n
\"Mount
Mount Kenya National Park – den lokale skoles to l\u00e6rere og pedel<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 vejen ned blev vi inviteret indenfor hos en familie og fik en kop the og en rundvisning i deres gartneri. De havde i lang tid v\u00e6ret kaffedyrkere, men de faldende kaffepriser pressede dem til at finde nye afgr\u00f8der. Det var tydeligvis s\u00f8nnen med hatten, der havde mest styr p\u00e5 planterne osv., og faderen var ikke hele tiden helt tilfreds med, at det var s\u00f8nnen der vidste mest…<\/p>\n

\"Mount
Mount Kenya National Park – kaffebondens familie foran deres fine hus<\/figcaption><\/figure>\n
\"Mount
Mount Kenya National Park – farmand er ikke helt tilfreds med at s\u00f8nnen er s\u00e5 klog…<\/figcaption><\/figure>\n

Tilbage igen i Nanyuki Country Club var vi godt tr\u00e6tte og lidt forbr\u00e6ndte efter en hel dag ude i solen. S\u00e5 det var sk\u00f8nt at komme ind i den k\u00f8lige og m\u00f8rke restaurant og f\u00e5 aftensmad. Maj syntes tjeneren mest lignede en m\u00f8rk udgave af Mads Mikkelsen.<\/p>\n

\"Nanyuki
Nanyuki Country Club’s restaurant – ligner tjeneren Mads Mikkelsen?<\/figcaption><\/figure>\n

Om morgenen blev Land Roveren pakket igen, og s\u00e5 blev kursen sat mod Nakuru.<\/p>\n

\"Nanyuki
Nanyuki Country Club – afgang mod Nakuru<\/figcaption><\/figure>\n

Lake Nakuru<\/h2>\n

Turen f\u00f8rte os igennem Rift Valley<\/strong>, der er en kl\u00f8ft i jordskorpen, der g\u00e5r fra Etiopien gennem Kenya og forts\u00e6tter ned i Tanzania. I forbindelse med dannelsen af denne kl\u00f8ft er der samtidigt dannet er r\u00e6kke store s\u00f8er, og vi skulle bes\u00f8ge to af disse: Lake Nakuru<\/strong> og Lake Naivasha<\/strong>. Begge har en helt specielt dyreliv.<\/p>\n

\"Kenya
Kenya 2004 – Fra Mount Kenya mod Lake Nakuru<\/figcaption><\/figure>\n
\"Kenya
Kenya 2004 – P\u00e5 vej mod Nakuru krydser vi \u00c6kvator<\/figcaption><\/figure>\n
\"Kenya
Kenya 2004 – Lake Nakuru National Park<\/figcaption><\/figure>\n

Vort logi\u00a0blev denne fine lodge, der samtidig er center for parkens vildtbetjente. Det var dog meget begr\u00e6nset, hvor meget vi s\u00e5 til dem i det lille d\u00f8gn, vi var der.<\/p>\n

\"Lodge
Lodge i Lake Nakuru<\/figcaption><\/figure>\n

Vi kunne n\u00e6sten ikke vente med at komme ud i parken og se nogle af de vilde dyr. Elejcha havde allerede lovet os, at der var gode chancer for flere af dyrene fra “The Big Five”, bl.a. n\u00e6sehorn.\u00a0Lake Nakuru s\u00f8en er dog is\u00e6r kendt for sine mange fugle – det v\u00e6lter bogstaveligt talt med flamingoer og pelikaner.<\/p>\n

\"Lake
Lake Nakuru – tusindvis af flamingoer<\/figcaption><\/figure>\n

Den helt store oplevelse den f\u00f8rste eftermiddag var dog, at vi var s\u00e5 heldige at spotte en Leopard<\/strong>, der havde sl\u00e6bt en girafunge op i et tr\u00e6. Vi holdt l\u00e6nge og n\u00f8d det fantastiske \u00f8jeblik i dagens sidste solstr\u00e5ler.<\/p>\n

\"\"
Lake Nakuru – en leopard har sl\u00e6bt en girafunge op i et tr\u00e6<\/figcaption><\/figure>\n

N\u00e6ste morgen skulle vi tidligt op og igen ud og se det storsl\u00e5ede dyreliv omkring s\u00f8en. Og det blev en fantastisk morgen med en helt s\u00e6rlig morgenstemning. Det startede allerede p\u00e5 vejen ned til s\u00f8en, hvor dette k\u00e6mpestore n\u00e6sehorn<\/strong> kom stille og roligt hen imod Landroveren.<\/p>\n

\"Lake
Lake Nakuru – morgentur med n\u00e6sehorn<\/figcaption><\/figure>\n

Lidt t\u00e6ttere p\u00e5 s\u00f8en oplevede vi endnu et spektakul\u00e6rt skue, lidt alla det vi havde set dagen f\u00f8r p\u00e5 den anden side af s\u00f8en. I g\u00e5r var det tusindvis af flamingoer. Nu var det i stedet tusindvis af pelikaner<\/strong>. Det var et inferno af knevrende fugle, der var omgivet af en umiskendelig stank af fuglelort<\/strong>.<\/p>\n

\"Lake
Lake Nakuru – Et inferno af pelikaner<\/figcaption><\/figure>\n

Elejcha ville gerne have os op p\u00e5 de sm\u00e5 bjerge, der var for enden af s\u00f8en (de kan ses i baggrunden p\u00e5 nedenst\u00e5ende billede). P\u00e5 vejen derud s\u00e5 vi vandb\u00f8fler<\/strong> og en n\u00e6sehornsfamilie.<\/p>\n

\"Lake
Lake Nakuru – vandb\u00f8fler gr\u00e6sser fredeligt i morgensolen<\/figcaption><\/figure>\n
\"Lake
Lake Nakuru – n\u00e6sehornsfamilie<\/figcaption><\/figure>\n

Da vi endelig n\u00e5ede op p\u00e5 h\u00f8jdedraget ventede der os en fantastisk udsigt over hele s\u00f8en.<\/p>\n

\"Lake
Lake Nakuru – en fantastisk udsigt fra h\u00f8jdedraget<\/figcaption><\/figure>\n

Efter en unik morgentur langs Nakuru s\u00f8en var det tid at k\u00f8re mod n\u00e6ste m\u00e5l.<\/p>\n

Lake Naivasha<\/h2>\n

Denne s\u00f8 er kendt for at huse et meget stort antal flodheste<\/strong>.\u00a0Elejchas planlagde at tage os p\u00e5 en tur ud p\u00e5 s\u00f8en, s\u00e5 vi kunne komme helt t\u00e6t p\u00e5 dem, og vi blev ogs\u00e5 indlogeret meget t\u00e6t p\u00e5 s\u00f8bredden i en helt s\u00e6rlig lille lodge med en r\u00e6kke meget simple hytter. Det var faktisk s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 s\u00f8en, at vi kun havde et enkelt hegn mellem vores hytte og flodhestenes nattetilholdssted.<\/p>\n

B\u00e5de Elejcha og de lokale vi snakkede med, var meget respektfulde omkring flodhestene – det er faktisk det afrikanske dyr, der har flest menneskeliv p\u00e5 samvittigheden. S\u00e5 var det med en vis nerv\u00f8sitet vi t\u00e6nkte p\u00e5, at et forholdsvist simpelt hegn udgjorde vores eneste beskyttelse.<\/p>\n

\"Lake
Lake Naivasha – den ene af vores hytter. Hegnet til flodhestene ses for enden af gr\u00e6spl\u00e6nen<\/figcaption><\/figure>\n

Straks efter vi var indlogeret fik Emil og jeg aftalt med Elejcha, at vi skulle g\u00e5 ned og se p\u00e5 omr\u00e5det uden for hegnet. Det var ikke let, men han accepterede, da han var ret sikker p\u00e5, at flodhestene stadig var ude i s\u00f8en. Han fortalte os en del drabelige historier om flodheste angreb, og hans vigtigste r\u00e5d til os, hvis vi pludselig blev overrasket af en flodhest, var “at give den en arm”. Det er en almindelig erfaring, at flodhesten jagter indtil den f\u00e5r afleveret et bid. Og at den bider indtil den kan m\u00e6rke, at den har revet delen af! I de lokales \u00f8jne er en arm det billigste lem at give den…<\/p>\n

\"Lake
Lake Naivasha – det er steder som her flodhestene overnatter<\/figcaption><\/figure>\n

Da m\u00f8rket faldt p\u00e5, kunne vi j\u00e6vnligt h\u00f8re flodhestene rumstere nede i de h\u00f8je gr\u00e6sser, hvor vi havde g\u00e5et rundt et par timer tidligere. Men vi oplevede intet dramatisk.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen skulle vi tidligt ud p\u00e5 s\u00f8en med en lokal fisker. Da vi s\u00e5 hans b\u00e5d, blev vi en lille smugle nerv\u00f8se – den s\u00e5 ikke overv\u00e6ldende stabil ud. Men p\u00e5 den anden side s\u00e5 var det betryggende at blive fragtet af en lokal, som dagligt er p\u00e5 s\u00f8en med de store dyr.<\/p>\n

\"Lake
Lake Naivasha – en lokal fisker samler os op<\/figcaption><\/figure>\n
\"Lake
Lake Naivasha – flodhestene virker dovne og hyggelige…<\/figcaption><\/figure>\n
\"Lake
Lake Naivasha – turisterne virker nu ogs\u00e5 ret dovne og hyggelige…<\/figcaption><\/figure>\n

Om eftermiddagen lejede Elejcha, Emil og jeg cykler. Elejcha ville tage os med ud til Hell’s Gate National Park<\/strong>. Det er et omr\u00e5de, der har v\u00e6ret en del af en stor forhistorisk s\u00f8, hvor nogle af de tidligste mennesker levede. Det er et meget smukt omr\u00e5de, med en meget frodigt fugleliv.<\/p>\n

\"Lake
Lake Naivasha – Hell’s Gate National Park<\/figcaption><\/figure>\n
\"Lake
Lake Naivasha – Hell’s Gate National Park<\/figcaption><\/figure>\n
\"Lake
Lake Naivasha – Hell’s Gate National Park<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 vejen tilbage fra Hell’s Gate fik vi k\u00f8bt en fodbold til Emil. Den fik senere en meget vigtig rolle…<\/p>\n

Da vi kom hjem til lejren, havde Maj og Lise haft en meget stille eftermiddag. Faktisk havde de haft det s\u00e5 stille, at de havde ligget og sovet p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen uden for hytten, og ikke opdaget, at l\u00e5gen i hegnet stod helt \u00e5ben. Da de opdagede det, og fortalte det til lejr manageren, blev ham meget fort\u00f8rnet, og havde r\u00e5bt meget h\u00f8jt efter en af de ansatte – sandsynligvis ham, der havde glemt l\u00e5gen.<\/p>\n

Men bortset fra det, s\u00e5 var det faktisk en rigtig hyggelig lejr.<\/p>\n

\"Lake
Lake Naivasha – vores camp<\/figcaption><\/figure>\n

Tidligt n\u00e6ste morgen blev Land Roveren igen pakket, og nu skulle vi for alvor ud i den store natur. N\u00e6ste stop var nemlig Masai Mara National Park<\/strong>.<\/p>\n

\"Lake
Lake Naivasha – Land Roveren pakkes igen<\/figcaption><\/figure>\n

Masai Mara<\/h2>\n

Vi k\u00f8rte nu ud i en mere \u00f8de og “rough” del af Kenya. Der var l\u00e6ngere mellem de sm\u00e5 byer, vejene var mere grusveje end asfalt, der var tydeligvis mere t\u00f8rt og mindre frugtbart, og vi s\u00e5 flere og flere vilde dyr i n\u00e6rheden af vejen.<\/p>\n

\"Mod
Mod Masai Mara – mere \u00f8de og mere “rough”<\/figcaption><\/figure>\n

Undervejs gjorde vi bl.a. holdt ved et meget fotogent tr\u00e6 t\u00e6t p\u00e5 et termitbo.<\/p>\n

\"Mod
Mod Masai Mara – stop ved et fotogent tr\u00e6<\/figcaption><\/figure>\n
\"Mod
Mod Masai Mara – et forladt termitbo<\/figcaption><\/figure>\n

Da vi kom frem til selve porten ind til Masai Mara, hvor der var vagter, der bestemte om vi og Landroveren kunne godkendes som bes\u00f8gende, var det ikke til at tage fejl af: Elejcha og de to andre var meget ydmyge og han havde instrueret os i, at vi ikke m\u00e5tte optr\u00e6de uh\u00f8fligt – uanset hvordan vagterne opf\u00f8rte sig. Og vi m\u00e5tte slet ikke tage billeder.<\/p>\n

Jeg kunne selvf\u00f8lgelig alligevel ikke lade v\u00e6re med at tage et enkelt “skjult” fotografi.<\/p>\n

\"Masai
Masai Mara Natur Reservat – den fine og forj\u00e6ttende port ind til det store natur reservat<\/figcaption><\/figure>\n

Vi blev indkvarteret i en lille teltlejr en halv times k\u00f8rsel indenfor hegnet. Vi var de eneste, der skulle overnatte denne nat – Juleaften. Det skal lige indskydes, at nogle af os h\u00f8rte en del dyrelyde t\u00e6t p\u00e5 teltene i l\u00f8bet af natten. Og n\u00e6ste morgen fik vi bekr\u00e6ftet, at der var kommet en lille flok elefanter gennem lejren. Tilsyneladende ikke helt us\u00e6dvanligt, da elefanterne havde en gammel sti g\u00e5ende den vej.<\/p>\n

Inden vi kom s\u00e5 langt, skulle vi dog selvf\u00f8lgelig straks en tur ud og se p\u00e5 dyr inden m\u00f8rket faldt p\u00e5. Vi manglede forsat at se l\u00f8ver, elefanter og geparder. Og jeg ville ogs\u00e5 meget gerne se nogle gnuer og zebraer.<\/p>\n

Efter turen ud i reservatet, tog vi hjem og gjorde os klar til julemiddagen, som Demitrius var i gang med. Der var pyntet op i det store spisetelt, og vi tog p\u00e6nt t\u00f8j p\u00e5.<\/p>\n

Det var en helt s\u00e6rlig fornemmelse at fejre juleaften en stjerneklar aften midt i et af Afrikas mest s\u00e6rlige naturomr\u00e5der. Vi savnede ikke juletr\u00e6et ret meget!<\/p>\n

N\u00e6ste morgen stod vi meget tidligt op, og k\u00f8rte en 4-5 timers tur rundt i parken. Og samlet set fik vi alle \u00f8nsker opfyldt – vi fik set de manglende dyr og ogs\u00e5 en del flere andre. Bl.a. store flokke af Thompson gazellerne, og mange forskellige fugle.<\/p>\n

\"Masai
Masai Mara – nogen af os s\u00e5 elefanter…<\/figcaption><\/figure>\n
\"Masai
Masai Mara – en lille flok gnuer<\/figcaption><\/figure>\n
\"Masai
Masai Mara – en l\u00f8ve familie<\/figcaption><\/figure>\n
\"Masai
Masai Mara – et gepard par hygger sig under et enligt tr\u00e6<\/figcaption><\/figure>\n

Efter formiddagens safari fik vi igen en af Demitrius’ fantastisk l\u00e6kre frokoster i lejren. Det gennem hele turen en meget stor forn\u00f8jelse at blive opvartet af ham. Det var imponerende, hvad han kunne f\u00e5 ud af et enkelt gasblus.<\/p>\n

\"Masai
Masai Mara – frokost efter formiddagens safari<\/figcaption><\/figure>\n

Og s\u00e5 blev Landroveren pakket igen. Et par unge parkbetjente s\u00e5 Emils fodbold, og det gav selvf\u00f8lgelig straks mulighed for at vise hinanden, hvad de kunne af kunster med en bold.<\/p>\n

\"Masai
Masai Mara – lidt hygge-bold i middagsheden<\/figcaption><\/figure>\n

Vores sidste aften med vores safariteam – 1. juledag – skulle tilbringes ude i helt \u00e5bent Masailand. Elejcha kendte en lille Masai landsby, vi kunne sl\u00e5 lejr udenfor. Det blev i mine \u00f8jne til den st\u00f8rste oplevelse p\u00e5 hele turen. Det var faktisk en s\u00e5 s\u00e6rlig oplevelse, at jeg fra starten af besluttede, at jeg ikke havde lyst til at tage fotos. Det virkede p\u00e5 en eller anden m\u00e5de for respektl\u00f8st, at g\u00e5 rundt og fotografere.<\/p>\n

Det har jeg siden \u00e6rgret mig en del over…<\/p>\n

Da vi var kommet frem, og havde l\u00e6sset oppakningen af Landroveren i en lille lund 2-300 meter udenfor Masailandsbyen, dukkede der tre unge masaim\u00e6nd op. De var alle kl\u00e6dt i masaiernes traditionelle orange kl\u00e6der, og de var alle tre h\u00f8je og tynde.<\/p>\n

Den ene var lidt \u00e6ldre en de to andre. Det var Johnson. Han var 32 \u00e5r, og en god ven af Elejcha. De to andre var vagter, Elejcha havde arrangeret skulle blive ved vores lejr det n\u00e6ste lille d\u00f8gn. Vi var nemlig stadigv\u00e6k i l\u00f8ve-land. Og derfor havde de to vagter ogs\u00e5 begge et af de tunge st\u00e5lspyd, som er masaiernes foretrukne beskyttelse.<\/p>\n

Efter at have hilst p\u00e5 Johnson, foreslog han, at vi kunne g\u00e5 en tur og se lidt p\u00e5 omr\u00e5det omkring deres by. Lise, Elejcha dermed og jeg begav os derfor ud p\u00e5 en 1\u00bd times vandretur sammen med Johnson.<\/p>\n

Meget af turen gik Johnson og jeg sammen. Vi faldt godt i snak. Johnson snakkede rigtig let forst\u00e5eligt engelsk, og han var nem at snakke med. Han var universitetsuddannet inden for \u00f8konomi i Nairobi, men da han 2 \u00e5r efter endt uddannelse stadigv\u00e6k ikke havde f\u00e5et et ordentligt job, havde han besluttet at tage tilbage til sin stamme og et liv som bonde. Det var fem \u00e5r siden, han var returneret.<\/p>\n

Han var blevet gift for 3 \u00e5r siden med en 18 \u00e5rige pige, og de havde to b\u00f8rn allerede. Han havde to hytter i landsbyen. En hvor konen, b\u00f8rnene og dyrene boede, og en hvor han selv boede det meste af tiden. Lige nu gik han s\u00e5 og byggede p\u00e5 en ny hytte. Han skulle nemlig snart giftes med sin anden kone – en 16 \u00e5rig pige.<\/p>\n

Det der slog mig allermest som vi gik og snakkede var, at hans og mine dr\u00f8mme p\u00e5 mange m\u00e5der mindede om hinandens. Vi var begge mest optaget af at v\u00e6re med til at g\u00f8re vores verden til et bedre sted, end den var. Det han mest af alt \u00f8nskede, var at hans b\u00f8rn kunne f\u00e5 en uddannelse og komme fri af det h\u00e5rde liv som b\u00f8nder i h\u00f8j grad underlagt naturens luner.<\/p>\n

Han fortalte ogs\u00e5 livet som masai. Som sm\u00e5 b\u00f8rn bliver dreng og piger stort set behandlet ens. Men allerede fra 7-8 \u00e5rs alderen begynder pigerne at blive involveret i de huslige pligter, medens drengene begynder at blive gjort til m\u00e6nd. Det vil sige jagt og beskyttelse af landsbyens mennesker og dyr.<\/p>\n

Som 14-15 \u00e5rig skal drengene for alvor til at blive m\u00e6nd, og de kommer igennem et l\u00e6ngere forl\u00f8b, hvor de b\u00e5de bliver indviet i mandslivet vi lange og h\u00e5rde ture ud naturen sammen med deres mentor. Det slutter med en to ugers tur, hvor det er den unge mand, der skal vise at han kan overleve p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/p>\n

Kronen p\u00e5 denne test er, at de f\u00e5r tildelt deres eget spyd. Det er lavet af st\u00e5l og tr\u00e6, vejer 6-8 kg. og er lidt under 2 meter langt.<\/p>\n

For at vise, at de er v\u00e6rdige til s\u00e5dan et v\u00e5ben og v\u00e6rdige til at blive en del af mandeverdenen, sluttes det hele af med en l\u00f8vejagt.<\/p>\n

Her er det de voksne m\u00e6nds opgave, at lede en l\u00f8ve hen imod den unge mand. Det g\u00e6lder s\u00e5 for den unge mand om at sl\u00e5 l\u00f8ven ihjel med et kast med spyddet. Da spyddet er s\u00e5 tungt, kan de f\u00f8rst kaste det, n\u00e5r l\u00f8ven er under 10 meter fra dem.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig ligger der voksne m\u00e6nd p\u00e5 lur som backup. Men det siger sig selv, at et kikset kast kan koste den unge livet. Det sker.<\/p>\n

Da vi har g\u00e5et rundt om omr\u00e5det, er det sidst p\u00e5 eftermiddagen, og vi kommer til Johnsons lille landsby netop som dagens hyrder kommer hjem med geder og k\u00f8er. De skal indenfor tornehegnet, der omkranser alle husene. Dels for at blive malket, men ogs\u00e5 for at v\u00e6re beskyttede mod nattens fjender.<\/p>\n

Med alle de dyr inde mellem husene, en masse legende b\u00f8rn og kvinder der har travlt med at have styr p\u00e5 det hele, var der en meget energisk stemning. Men Johnson fulgte os hurtigt hen til hans f\u00f8rste kones hytte, hvor vi blev vist indenfor konen.<\/p>\n

Hvor Johnson havde v\u00e6ret meget direkte at snakke med, var konen meget mere indirekte. Hun var en meget smuk, ung og smilende kvinde. Men modsat Johnson gav hun ikke h\u00e5nd, kiggede ikke im\u00f8dekommende i \u00f8jnene, og hun kunne tilsyneladende ikke snakke engelsk.<\/p>\n

Det er lerklinede hytter med runde former. Lige indenfor hovedindgangen er der et rum p\u00e5 h\u00f8jst 2-3 kvadratmeter. Det er til at have dyr i, typisk geder med nyf\u00f8dte kid, eller andre der kr\u00e6ver lidt s\u00e6rlig beskyttelse. Ellers er der en kort passage ind til hyttens store rum, hvor der er b\u00e5lsted midt i rummer.<\/p>\n

Det er et meget m\u00f8rkt og r\u00f8gfyldt rum, og det tog lige lidt tid f\u00f8r vi kan se noget. Eneste lys kom ned igennem r\u00f8ghullet i midten af loftet. men vi kunne snart se, at der var sidde\/liggepladser langs kanten af rummet. En enkelt af disse var lidt bredere og bedre end de andre. Det var Johnsons “g\u00e6steseng”, n\u00e5r han kom og sov sammen med familien.<\/p>\n

Efter et kvarters tid inde i hytten, gik vi ud igen. Her var der nu ved at v\u00e6re styr p\u00e5 dyrene, og nogle kvinder kom derfor hen for at vise os nogle af de ting, de selv havde lavet, og som vi kunne k\u00f8be. Det var is\u00e6r flotte smykker. Jeg kan ikke huske, om vi k\u00f8bte noget. Til geng\u00e6ld gav vi dem nogle \u00e6sker med blyanter, og nogle sm\u00e5 papirblokke.<\/p>\n

Herefter sagde vi farvel til Johnson, og gik tilbage til vores egen lejr.<\/p>\n

Det var jo en s\u00e6rlig aften, hvor vi skulle forberede os p\u00e5 rejsens slutning. Lise og jeg havde forberedt nogle gaver til de tre i teamet. Det er kutyme, at g\u00e6sterne giver teamet nogle “drikkepenge” alt efter hvor god de synes, teamet har klaret turen. Vi var meget tilfredse, og havde lagt n\u00e6sten 200 $ ind i hver af tre fine lommeb\u00f8ger, som vi havde pakket ind og overrakte dem efter middagen. Og jeg havde forberedt en lille tale. Det samme havde Elejcha. Det var en fin afslutning p\u00e5 en helt s\u00e6rlig oplevelse. Og som m\u00f8rket blev t\u00e6ttere og t\u00e6ttere, kom fuldm\u00e5nen op over lejren, og vi sad l\u00e6nge i stort set stilhed.<\/p>\n

Vi var m\u00e6tte, og gik glade til ro, med den gode fornemmelse det giver, n\u00e5r man ved at to unge masaier sidder lidt v\u00e6k i m\u00f8rket og passer p\u00e5 os.<\/p>\n

\"Masai
Masai Mara – 1. juledags aften under fuldm\u00e5nen<\/figcaption><\/figure>\n

N\u00e6ste dag returnerede vi til Nairobi, hvor vi skulle flyve videre til Zanzibar.<\/p>\n

Palm Beach Inn, Bwejuu, Zanzibar<\/h2>\n

Efter en hurtig flytur og en times taxatur fra Stonetown til Bwejuu, ankom vi til Palm Beach Inn f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen d. 26. december. Her skulle vi tilbringe en uge med ren afslapning. Vi blev modtaget at ejeren, den tidligere minister og meget socialt engagerede, Mama Naila, og hendes s\u00f8n, Mafhudh, samt deres kok og den unge tjener.<\/p>\n

\"Palm
Palm Beach Inn – fra venstre: s\u00f8nnen Mafhudh, kokken, den unge tjener og ejeren Mama Naila<\/figcaption><\/figure>\n

Da vi ankom, var der – ind i mellem alt det andet – en del snak om “en stor b\u00f8lge”, der var l\u00f8bet ind omkring middagstid. Vi bed ikke s\u00e5 meget m\u00e6rke i det…<\/p>\n

Det viste sig 3-4 dage senere (det var den tid aviserne var om at komme frem), at der selvf\u00f8lgelig var tale om resterne fra den store tsunamikatastrofe, der havde ramt helt over til Zanzibar. Faktisk havde den ogs\u00e5 ramt ind p\u00e5 kysten ved Tanzania og Kenya, hvor der var flere omkomne. P\u00e5 Zanzibar var der ingen omkomne. Men at det ikke gik v\u00e6rre p\u00e5 Zanzibar, skyldtes prim\u00e6rt at der langs en stor del af \u00f8stkysten ligger et koralrev omkring 500-1.000 meter fra selve kysten. N\u00e5r der er lavvande, er havbunden mellem revet og stranden t\u00f8rlagt.<\/p>\n

Det forhold bruger de lokale kvinder til at dyrke tang mellem revet og stranden. Tangen s\u00e6lges til det japanske marked, og giver de lokale en god indt\u00e6gt.<\/p>\n

Da b\u00f8lgen kom. gik kvinder som de plejede og ordnede tangplanterne. Men pludselig blev det enorme basin mellem revet og stranden overskyllet, og kvinderne m\u00e5tte flygte over hals og hoved. Der var heldigvis ingen, der kom til skade.<\/p>\n

Men vi var gladelig uvidende om den store katastrofe, og n\u00f8d bare vort nyfundne paradis.<\/p>\n

\"Palm
Palm Beach Inn – Lises favoritplads<\/figcaption><\/figure>\n

Emil havde jo k\u00f8bt en fodbold undervejs. Og det viste sig nu at v\u00e6re en rigtig god ide. For de lokale drenge var hurtige til at lave en lille fodboldbane p\u00e5 stranden. Her blev der g\u00e5et til den n\u00e6sten hver dag, og Emil blev betragtet som en stor mester. Faktisk var drengene overbevidst om, at han spillede i Premier League! Og den lokale tr\u00e6ner insisterede p\u00e5, at Emil skulle komme med til drengenes rigtige tr\u00e6ning. Det gjorde han s\u00e5, men da de skulle starte med at l\u00f8be rundt om banen en hel masse gange, gad Emil alligevel ikke.<\/p>\n

\"Bwejuu
Bwejuu Beach – FC Zanzibar<\/figcaption><\/figure>\n
\"Bwejuu
Bwejuu Beach – FC Zanzibar<\/figcaption><\/figure>\n

Maj, der havde v\u00e6ret noget sl\u00f8j en stor del af safarituren, kom heldigvis ogs\u00e5 til h\u00e6gterne igen. Og vi n\u00f8d alle at f\u00e5 lidt varme og sol.<\/p>\n

\"Palm
Palm Beach Inn – vores sted<\/figcaption><\/figure>\n
\"Palm
Palm Beach Inn – Lise og jeg boede i stueetagen under den gule kant<\/figcaption><\/figure>\n
\"Palm
Palm Beach Inn – lokale kvinder p\u00e5 stranden, Lise p\u00e5 jumben<\/figcaption><\/figure>\n

Det var en dejlig uge, hvor vi ogs\u00e5 fejrede nyt\u00e5rsaften med b\u00e5l p\u00e5 stranden. Familien var glade og tilfredse!<\/p>\n

\"Palm
Palm Beach Inn – en tilfreds familie<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 2004 besluttede vi at bruge lidt penge p\u00e5 en s\u00e6rlig ferie. Julen og nyt\u00e5rsaften blev derfor fejret i Afrika. Vi var f\u00f8rst p\u00e5 8 dages safari i Kenya, og derefter havde vi 7 dages ren afslapning p\u00e5 Zanzibar. Safarien blev gennemf\u00f8rt i en Land Rover med Elejcha (guide), Demitrius (kok) og Josef (chauff\u00f8r). De…Continue reading Back to Africa<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":42,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-155","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/155","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=155"}],"version-history":[{"count":70,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/155\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":652,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/155\/revisions\/652"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/42"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=155"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}