{"id":1348,"date":"2019-01-01T12:06:42","date_gmt":"2019-01-01T11:06:42","guid":{"rendered":"http:\/\/ladenfuss.dk\/?page_id=1348"},"modified":"2019-01-01T12:26:16","modified_gmt":"2019-01-01T11:26:16","slug":"banegaarden-i-hobro","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ladenfuss.dk\/?page_id=1348","title":{"rendered":"Baneg\u00e5rden i Hobro"},"content":{"rendered":"

Jeg boede mine f\u00f8rste 17 \u00e5r p\u00e5 Stationspladsen i Hobro. Som navnet siger, s\u00e5 var det t\u00e6t p\u00e5 baneg\u00e5rden. Derfor bestod meget af min barndoms verden af tog og alt, hvad der f\u00f8lger med dem.<\/p>\n

En baneg\u00e5rd p\u00e5 den jyske hovedlinje var et sted med masser af togafgange og -ankomster. Derfor var det egentlig ikke en forsvarlig legeplads. Men dels var tiden en anden, vi kendte en del af de folk, der arbejde p\u00e5 stationen, og endelig blev vi hurtigt s\u00e5 fortrolige med hele baneg\u00e5rdslivet, at vi – med visse begr\u00e6nsninger – kunne bev\u00e6ge os frit overalt.<\/p>\n

\"Baneg\u00e5rden
Baneg\u00e5rden i Hobro<\/figcaption><\/figure>\n
\"Baneg\u00e5rden
Baneg\u00e5rden i Hobro<\/figcaption><\/figure>\n

Da vi blev lidt st\u00f8rre, blev det ogs\u00e5 en god leg at komme nogle af de steder, vi ikke m\u00e5tte komme, og g\u00f8re noget af det, som var forbudt. S\u00e5dan m\u00e5tte det selvf\u00f8lgelig g\u00e5.<\/p>\n

N\u00e5r jeg skriver “vi”, s\u00e5 handlede det i langt de fleste tilf\u00e6lde om min gode ven Erik og mig. Fra vi var omkring 5-6 \u00e5r tilbragte vi en stor del af vores tid omkring baneg\u00e5rden. Vi var selvf\u00f8lgelig meget optaget af de forskellige typer tog, og s\u00e5 var der en masse pakhuse, hvor vi kunne g\u00e5 p\u00e5 opdagelse mellem stabler og brokkasser. Endelig var der jo ogs\u00e5 kiosken p\u00e5 baneg\u00e5rden, hvor vi j\u00e6vnligt k\u00f8bte is og slik og senere hen tegneserier.<\/p>\n

Over tid udviklede vi en r\u00e6kke favoritaktiviteter.<\/p>\n

Havnegrisen<\/h4>\n

P\u00e5 baneg\u00e5rden var der en gr\u00f8n rangermaskine (en Frichs bygget Ardelt traktor), der boede i sin egen remise n\u00e6sten lige overfor vores hovedd\u00f8r. Den blev k\u00f8rt af en fast mand, og han havde to medhj\u00e6lpere. Den gik under navnet havnegrisen, da en af dens hovedopgaver var at k\u00f8re godsvogne mellem baneg\u00e5rden og havnen. Samtidigt s\u00f8rgede den for at koble godsvogne af og p\u00e5 de godstog, der k\u00f8rte op og ned ad hovedlinjen. Senere hen begyndte den at k\u00f8re gods mellem Hobro og Randers.<\/p>\n

\"Havnegrisen,
Havnegrisen, Hobro<\/figcaption><\/figure>\n
\"Havnegrisen,
Havnegrisen, Hobro<\/figcaption><\/figure>\n

Vi l\u00e6rte efterh\u00e5nden bes\u00e6tningen godt at kende, og nogle gange fik vi lov til at komme ombord, n\u00e5r de k\u00f8rte til havnen. Det var fantastisk. Larm og bumlen, og en masse h\u00e5ndtag og instrumenter vi ikke forstod ret meget om. Men vi kunne selvf\u00f8lgelig efterh\u00e5nden regne ud, hvad der gav gas og hvad der bremsede.<\/p>\n

Flygtningen<\/h4>\n

Den meget ber\u00f8mte og uhyggelige serie omkring Flygtning – senere genindspillet som film med Harrison Ford – k\u00f8rte i DR’s monopolkanal i midten af tresserne. Erik og jeg m\u00e5tte selvf\u00f8lgelig ikke se den (og vi turde nok egentlig heller ikke), men fik alligevel opsnappet, at hovedpersonen, der fors\u00f8ger at blive frikendt for mordet p\u00e5 hans egen kone ved at jagte den formodede morder – en enarmet mand med en kunstig arm – hed Kimble.<\/p>\n

N\u00e5r Erik og jeg sneg os rundt mellem pakhuse osv. om aftenen, n\u00e5r det var blevet m\u00f8rkt, s\u00e5 havde vi en leg, hvor vi var henholdsvis “Kim” og “Ble”, og s\u00e5 gjaldt det om ikke at blive set af nogen. Meget sp\u00e6ndende. Det stod p\u00e5 i et par \u00e5r.<\/p>\n

Springe af tog i fart<\/h4>\n

Da vi blev lidt st\u00f8rre – vi var nok ca. 10 \u00e5r – fik vi lov til at v\u00e6re ude lidt l\u00e6ngere om aftenen. Og det bet\u00f8d, at vi ogs\u00e5 kunne v\u00e6re p\u00e5 baneg\u00e5rden, n\u00e5r der ikke var s\u00e5 mange andre mennesker. Det gav nye muligheder.<\/p>\n

En af de ting vi fandt ud af var, at der om aftenen kom meget lange godstog, der gik helt ud til enden af perronerne, s\u00e5 det ikke var muligt at se de forreste vogne fra kontrolrummet inden p\u00e5 selve stationen.<\/p>\n

Det fik os til at snakke om, at det kunne v\u00e6re sp\u00e6ndende at pr\u00f8ve at hoppe op p\u00e5 trinbr\u00e6ttet p\u00e5 en af de forreste vogne, n\u00e5r toget startede, og s\u00e5 blive st\u00e5ende s\u00e5 l\u00e6nge som vi turde, inden vi hoppede af igen. De f\u00f8rste gange kunne vi t\u00e6lle til tre, inden vi hoppede af. Men det endte med at vi kunne t\u00e6lle til ti.<\/p>\n

Legen endte hvor vi en aften faldt begge to, da vi sprang tilbage ned p\u00e5 perronen. Vi slog os p\u00e5 fliserne, og da vi snakkede om, hvad der kunne v\u00e6re sket, blev vi enige om, at det var for farligt. S\u00e5 vi stoppede.<\/p>\n

\"Nordg\u00e5ende
Nordg\u00e5ende spor, Hobro<\/figcaption><\/figure>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg boede mine f\u00f8rste 17 \u00e5r p\u00e5 Stationspladsen i Hobro. Som navnet siger, s\u00e5 var det t\u00e6t p\u00e5 baneg\u00e5rden. Derfor bestod meget af min barndoms verden af tog og alt, hvad der f\u00f8lger med dem. En baneg\u00e5rd p\u00e5 den jyske hovedlinje var et sted med masser af togafgange og -ankomster. Derfor var det egentlig ikke…Continue reading Baneg\u00e5rden i Hobro<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":42,"menu_order":15,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1348","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1348","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1348"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1348\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1360,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1348\/revisions\/1360"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/42"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ladenfuss.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1348"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}