Hønselopper

Da jeg var omkring 12-15 år, kom jeg en del på Hønserier Hegedal. Hønseriet var bl.a. kendt for deres kulørte kyllinger. De blev sprøjtet et eller andet ind i æggene, og når de klækkede havde kyllingerne forskellige farver.

Jeg gik i klasse med Anders, der var søn i familien Palmhøj, der ejede hønseriet. Anders var 4. barn af seks.

Hønseriet var placeret helt unikt. Det lå i toppen af en af de smukkeste slugter ned til Mariager Fjord – på nordsiden mellem Hobro og Valsgaard. Der var mange muligheder for aktiviteter, bl.a. havde de rideheste, og vi fik også kørt med både traktor, bil, knallert, scooter og MC. Vi drak selvfølgelig de første øl, røg de første cigaretter og kyssede lidt med pigerne…

Vi hjalp også af og til med forskellige gøremål omkring hønseriet. Dels hjalp vi med at få æggene ind i og kyllingerne ud af udgrugningsmaskinerne, fodre dem indtil de skulle sælges, og pakke dem i de specielle store transporttrækasser, når de skulle transporteres ud til kunderne.

De kunne være omkring 20-25 kyllinger i hver kasse, og der var som regel lidt halm i bunden af kassen. Vi fangede kyllingerne, placerede dem i kasserne, og løftede så kasserne ud i varevognen. Vi skulle være to til at bære kasserne.

Da jeg var 12-13 år var jeg meget lille i forhold til dem, jeg ofte løftede sammen med. Anders var fx et hoved højere end mig. Så ofte røg halmstrøelsen ned i den ende af kasserne, hvor jeg bar.

Og høns har jo altså lopper…

En af gangene havde jeg båret 10-15 kasser ud i bilen, og da vi var færdige, kiggede jeg ned af mig selv. Mine bukser var helt sorte at små sorte dyr, der kravlede overalt. Pludselig kunne jeg også mærke de første bid.

Jeg blev ude af mig selv, og tænkte kun på at komme hjem og få tøjet af. Så mig på cyklen og trampede de 5 km hjem til Stationspladsen. Hele vejen kunne jeg mærke, hvordan det pudslede og bed nede omkring mine ædlere dele, og efterhånden var jeg noget desperat og grådkvalt.

Så da jeg nåede hjem, smed jeg cyklen nede i haven, og løb ind og råbte på min mor. Hun svarede, at hun var i soveværelset. Jeg løb derind, og begyndte at firtælle hende, hvad der var sket. Hun stod først og fortsatte lidt med hendes strygeri. Men pludselig forstod hun, hvad jeg sagde, og da hun så mine bukser, fik hun voldsomt travlt med at få mig ud af soveværelset igen.

Ud i badeværelset, af med tøjet og op i badekaret.

Jeg var meget rød og gennembidt, og der skulle en del trøst, kartoffelmel og smertestillende salve til at få mig igennem resten af dagen og natten.

Og mor havde også meget travlt med at støvsuge inde i badeværelset…