Big Apple

I forbindelse med et kursus på Harvard Business School i Boston i slutningen af juli 2010, besluttede Lise og jeg, at vi ville benytte muligheden til også at besøge New York. Lise havde været der et par gange tidligere, mens jeg endnu aldrig havde set de rigtigt høje huse.

Vi lejede en privat lejlighed i Brooklyn på hjørnet af S4 Street og Driggs Avenue – inklusive en kat – og brugte ugen på at høre en masse levende musik, se kendte steder og ose rundt i så mange områder af byen, som vi kunne nå på en uge.

Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple

En meget positiv oplevelse. New Yorkerne har god stil, og vi følte os velkomne og trygge, uanset hvor vi færdedes.

Vi fik bl.a. hørt Sting med Royal Philarmonic Orchestra i Metropolitan Operaen, havde en eksklusiv “dine-and-music” oplevelse på Smoke (hvor et tolvmands bigband på det nærmeste sad med ved vores bord) og en hyggelig udendørs klassisk koncert i Central Park. Vi sejlede en tre-timers rundfart omkring hele Manhatten, havde en fantastisk aftentur til toppen af GE Building (en del af Rockefeller Center) og jeg besøgte Ground Zero, medens Lise i stedet gik på jagt i et nærliggende kæmpe outlet…

Og så kørte vi med Subwayen, gik og gik – bl.a. over Brooklyn Bridge, spiste på udmærkede restauranter, shoppede osv, osv, osv.

Rigtigt fedt – og meget varmt (omkring 34-36 grader).

Big Apple Big Apple  Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple Big Apple